Adgang til dit .dk domæne

Udgivet: 8. juni 2022

Senest opdateret: 6. marts 2025

Sådan giver du os adgang til dit .dk domæne

For at din nye hjemmeside kan flyttes fra test domænet “xxxxxx.myspeedly.dk” til dit eget personlige domæne “minhjemmeside.dk”, er det nødvendigt at du giver os fuldmægtig adgang, så vi kan lave de tekniske ændringer på dit domæne, hos Punktum.dk

Er dit domæne ikke et .dk domæne, men der imod .com, .se eller noget helt tredje – så kontakt os for nærmere information. Adgangen til andre domæner end .dk, skal foretages hos den registrant eller udbyder hvor domænet er købt. Dette er typisk One.com, Simply.com, Dandomain.dk eller tilsvarende.

Har du ikke allerede et domæne, så hjælper vi dig med at finde og købe dette.

Følg guiden herunder og så er vi snart klar til at din nye hjemmeside kan gå i luften.

Giv adgang hos Punktum.dk

  1. Gå til selvbetjening hos Punktum.dk her: www.punktum.dk
  2. Udfyld ”Bruger-id” samt ”Adgangskode
  3. Efter login, klikker du på knappen “Vælg” under kolonnen “Administrer” ud for dit domæne
  4. Vælg nu ”Tilføj fuldmægtig
  5. På den nye sider der åbner taster du under ny fuldmægtig, følgende eksisterende bruger ID: SA52140-DK
  6. Du skulle nu gerne kunne se at du tilføjer “Speedly ApS“, som fuldmægtig for dit domæne.
  7. Tryk nu ”Videre” og afslut

Du har nu inviteret Speedly ApS til at være fuldmægtig for dit domæne, hvilket betyder at vi er i stand til at lave de tekniske rettelser der skal til, for at du kan få din nye hjemmeside online på dit eget domæne.

⚠️ Du ejer altid selv dit domæne, når du gør Speedly ApS til “Fuldmægtig” tillader du blot os at administrere dit domæne på et teknisk niveau for dig, hvilket letter arbejdet for os og dig.